Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Praksis

Aftaler og stamkort i praksissektor

Opdateret 16. februar 2023

Om projektet

MedCom varetager implementeringen af Fælles Stamkort og Aftaleoversigt hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Projektet gennemføres i samarbejde med SundhedsdatastyrelsenPLOFAPSPL-forum og PLSP.

Formål

Formålet med projektet er at understøtte praksisområdet i implementeringen af Samlet Patientoverblik, så alle praksislægesystemer understøtter løsningerne i overensstemmelse med programmets tidsplan. Lægepraksissystemerne skal kunne aflevere og hente patientens stamkortdata og kalenderaftaler til og fra Sundhedsdatastyrelsens fælles digitale infrastruktur, NSP (den nationale service platform), som kan tilgås af patienten via Sundhed.dk.

Deling af data via PLSP

Data til og fra de enkelte klinikkers lægepraksissystemer deles via Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP), som allerede nu gør det muligt for patienten at se sine aftaler hos egen læge i Min Læge-appen

Implementeringen af aftaleoversigten på praksisområdet skal gøre det muligt at dele data via MedComs CDA-profiler for “Aftaler” mellem PLSP og den nationale DokumentDelingsService (DDS), som er en del af Sundhedsdatastyrelsens fælles digitale infrastruktur, NSP (den nationale service platform). Dette vil blandt andet gøre det muligt for patienten at se andre aftaler i Min Læge-appen, og ikke kun aftaler med egen læge. Dette projekt forventes i mål i løbet af efteråret 2021.

Efterfølgende tages der fat på at dele stamdata via MedComs CDA-profil for “Fælles Stamkort”.

Se nedenstående illustration af den digitale infrastruktur, som understøtter datadeling med lægepraksissystemerne.

Implementering i lægepraksissystemerne

Patientens praktiserende læge skal i eget lægepraksissystem kunne se patientens stamdata og aftaler, som vil være delt af regioner, kommuner og praksislæger på Sundhedsdatastyrelsens fælles digitale infrastruktur, NSP

Når aftaler kan deles fra lægepraksissystemerne, bliver næste fase i projektet at sikre, at lægepraksissystemer også kan vise patientens aftaler fra andre behandlere i sundhedssektoren i lægens brugerflade. Dette forventes at blive klar inden udgangen af 2021.

Dernæst skal der i løbet af 2022 implementeres en løsning, således at stamkortdata kan synkroniseres fra lægepraksissystemet til NSP. 

Projektdokumenter

Indlæser dokumenter

Kontakt

Portrætfoto af Anne Kathrine

Anne Kathrine Langfeldt Leksø

Konsulent

Praksis-lab.team