Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

Nyhed

Jubilæer i MedCom i februar

1. februar 2023

Her i februar kan vi fejre ikke bare ét, men hele to jubilæer i MedCom. Begge jubilarer sidder til daglig i kommuneteamet og kan fejre henholdsvis 10- og 20-års jubilæum.

Dorthe Skou Lassen har d. 15. februar været en del af MedCom i 20 år:

At arbejde med tværsektoriel kommunikation er en kompleks og givende opgave, da samspillet mellem social- og sundhedsområdet er i konstant udvikling. Hverdagen i en faglig stærk og stolt organisation med gode kollegaer giver en unik arbejdsplads. Samtidig er der afveksling via samarbejdet med både it-leverandører, private aktører og de offentlige organisationer i nationale projekter. Alt dette styrker lysten til at blive ved at arbejde med tværsektoriel kommunikation – også når de lange seje udfordringer dukker op. Jeg ser frem til at fortsætte mit arbejde, selv efter 20 år i jobbet

Mie Borch Dahl Kristensen har pr. 1. februar været en del af MedCom i 10 år:

Da jeg i 2013 blev ansat som studentermedhjælper, mens jeg læste Sundhedsøkonomi på SDU, havde jeg nok ikke regnet med, at jeg ville blive hængende i nu 10 (!) år. Men, at være med til at udvikle den digitale kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter giver bare SÅ meget mening, og når man så i øvrigt er omgivet af gode samarbejdspartnere og ikke mindst kolleger, så går årene ligesom bare.

Vi er stolte over, at Dorthe og Mie har været en del af MedCom i så mange år, og vi ønsker begge et stort tillykke med jubilæet!