PACS på SDN
PACS (Picture Archiving and Communication System) på SDN
Det giver af og til anledning til problemer at få koblet to PACS-anlæg sammen via Sundhedsdatanettet. Nedenfor er der er kort vejledning, der forhåbentligt gør det lidt nemmere:
- De netværksansvarlige for de deltagende parter kontaktes med henblik på at få tildelt sundhedsdatanet-ipnumre. Selvom det er to PACS-servere, der skal kommunikere, så skal de på sundhedsdatanettet defineres som server og klient, hvor klienten er den part, der initiere kommunikationen. Hvis dette skal kunne ske hos begge parter, skal der følgelig oprettes to aftaler. Det kan være hensigtsmæssigt, at det er det samme ip-nummer, der anvendes, både når PACS-serveren fungerer som server, og når den fungerer som klient.
- De netværksansvarlige anmodes om at åbne de relevante porte i firewall’en. Som standard anvendes port 104 til DICOM-kommunikation.
- De lokalt ansvarlige for aftaler vedr. sundhedsdatanettet anmodes om, at der oprettes de nødvendige aftaler. De PACS-ansvarlige oplyser de relevante AE-titler, portnumre, kontaktpersoner m.m., så det kan noteres i Aftalesystemet ved oprettelsen.
- De PACS-ansvarlige udveksler AE-titler, ip-numre og portnumre, så de kan oprettes i de respektive PACS-anlæg. Her kan du læse vejledning vedr. identifikation af røntgenundersøgelser.
- Det skal sikres, at PACS-systemerne ikke anvender pakkestørrelser større end ca. 1200 bytes, da dette er det maksimale, der kan anvendes på sundhedsdatanettet.
- Overførslen af billeder testes.
Kontaktpersoner
Peder Illum
Konsulent
Systemforvaltnings-team
Jesper Søderberg Knudsen
Konsulent
Systemforvaltnings-team
Per Abildgaard
Konsulent
Systemforvaltnings-team