Et samlet patientoverblik
Opdateret 16. februar 2023
Bedre koordinering, samarbejde og overblik for patienter, deres pårørende og sundhedsprofessionelle er målet med “Program for et samlet patientoverblik”
Mange patienter mangler overblik og savner koordinering af deres behandling på tværs af sundhedsvæsnet. “Program for et samlet patientoverblik” skal fremme koordineringen og samarbejdet mellem hospital, praktiserende læge, hjemmeplejen og andre, der er involveret i patientens behandling. Programmet skal også hjælpe patienter og deres pårørende til at få bedre overblik over deres forløb.
National implementering af Aftaler og Fælles Stamkort
Programmet har udviklet og afprøvet nye digitale løsninger for Aftaler og Fælles Stamkort, som både skal gøre det lettere for sundhedspersoner at samarbejde om patientforløb og understøtte patienters og pårørendes overblik over forløbet.
I økonomiaftalerne for 2020 er det aftalt med regionerne og kommunerne, at deling af Aftaler og Fælles Stamkort skal udbredes nationalt til alle regioner, kommuner og praktiserende læger senest ved udgangen af 3. kvartal 2021.
COVID-19-pandemien har medført forsinkelser i udviklingen. Det betyder, at tidsplanen for implementering er skubbet for flere parter. Følg med i den opdaterede tidsplan i Sundhedsdatastyrelsens Nyhedsbreve for Samlet Patientoverblik.
MedComs opgaver i relation til samlet patientoverblik
- MedCom har udarbejdet CDA-profiler for “Aftaler”, “Fælles Stamkort” samt “Planer og indsatser”. Find CDA-profiler, implementeringsguide og eksempler m.m.
- Test og certificering af alle relevante it-leverandører af MedComs CDA-standarder til “Aftaler” og “Fælles Stamkort” i 2020
- Implementeringsstøtte til kommuner ift. leverancerne “Fælles Stamkort” og “Aftaler”
- Implementeringsstøtte til alment praktiserende læger samt praktiserende speciallæger
- MedCom har en plads i styregruppen for programmet
Om ’Program for et samlet patientoverblik’
Programmet er et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom. Sundhedsdatastyrelsen er projektleder og sekretariat for programmet.
Programmet indgår i Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 (pdf), indsatsområde 2: Viden til tiden.
Læs mere om programmet.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet trådte i kraft 10. juli 2020 sammen med bekendtgørelse om Drift af den fælles digitale infrastruktur.
MedComs aktiviteter
Kontaktpersoner kommune (Stamkort og Aftaleoversigt)
Jeanette Jensen
Konsulent
Kommuneteam
Mie Borch Dahl Kristensen
Konsulent
Kommuneteam
Iben Søgaard
Projektmedarbejder
Kommuneteam
Kontaktpersoner kommune (Planer og Indsatser)
Dorthe Skou Lassen
Chefkonsulent
Kommuneteam
Karina Møller Lorenzen
Konsulent
Kommuneteam
Kontaktpersoner praksis
Anne Kathrine Langfeldt Leksø
Konsulent
Praksis-lab.team
Tom Høg Sørensen
Chefkonsulent
Praksis-lab.team