Bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen

Søgning

For dig som er…

Velkommen til MedComs sider til dig, der dagligt kommunikerer med kolleger i sundhedsvæsnet og med borgerne om pleje, omsorg og behandling. Men også til dig, der som borger og patient gerne vil læse mere om, hvordan du f.eks. finder din journal.

Vi udvikler, afprøver og udbreder tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger i sundhedssektoren og er på den måde  bindeleddet i samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger.

Vi samler parterne i et sikret netværk – Sundhedsdatanettet – der benyttes af alle it-systemer i den danske sundhedssektor. Et af vores mål er effektiv drift, der understøtter det gode behandlingsforløb.

Udvikling af løsninger

Udskrivningsbreve, laboratoriesvar og recepter var blandt de første elektroniske overførsler på sundhedsområdet. Siden er mange flere kommet til og udviklingen fortsætter. Ikke mindst med mulighed for at se patientdata på nettet og på det telemedicinske område med utallige muligheder for bl.a. videokonferencer, udveksling af billeder og opsamling af sundhedsdata i eget hjem.

Vi udvikler og udbreder løsning i samarbejde med klinikere, it-leverandører og patientforeninger indenfor rammerne af de nationale, sundhedspolitiske målsætninger og it-strategier.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte MedCom på medcom@medcom.dk

Disse sider kan være med til at give dig et overblik over, hvad MedCom laver, og hvad vores arbejde betyder for dig.