Om MedCom

Rygraden i det danske sundhedsvæsen

Ideen om MedCom opstod i det daværende Fyns Amt, som tog afsæt i de første praktiske erfaringer med digital sundhedskommunikation på landsplan. Opstarten af MedCom i 1994 blev første skridt på vejen til en mere sammenhængende kommunikation mellem de forskellige parter i det danske sundhedsvæsen.

I dag er MedCom bindeleddet i det samarbejdende sundhedsvæsen, idet vi udvikler og udbreder tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger. Med andre ord er MedCom den digitale rygrad i samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger, og vi arbejder derfor på at øge den digitale sammenhæng med løsninger, der sikrer patienten og borgeren bedre service og samtidig minimerer fejl. Alt dette gør vi i tæt samarbejde med regioner, kommuner, praksissektor og it-leverandører.

MedCom er en nonprofitorganisation, ejet og finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. MedCom refererer derfor til en styregruppe med national, regional og kommunal repræsentation. Du kan læse mere om sammensætningen af MedComs styregruppe her.

Aktiviteterne i MedCom finansieres på 3 måder:

1. Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver ca. 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i Økonomiaftalerne for 2015. 
2. Driftsbidrag: MedComs driftsansvar for fælles IT systemer og infrastrukturer finansieres af brugerne, efter fællesoffentligt aftalte finansieringsmodeller.
3. Særskilte projektbevillinger: Ekstraordinære opgaver og internationale projekter følges af særskilte projektbevillinger fra eksempelvis Finansloven, fonde og EU-programmer

Det digitale sundhedsvæsen

Formålet med etableringen af MedCom var at standardisere og digitalisere de hyppigst forekommende kommunikationsstrømme mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner, som i 90’erne bestod af tusindvis af papirdokumenter.

I dag er en lang række benyttede meddelelser digitaliseret, og bjerge af papirblanketter er fortid. Det gælder for eksempel recepter, udskrivningsbreve fra sygehuse, henvisninger fra almen praksis til sygehuse, helbredserklæringer, meddelelser fra sygehuse til kommuner om indlæggelser, udskrivninger, genoptræningsplaner og fødselsanmeldelser. Udbredelsen er enestående i international sammenhæng.

Den digitale fremtid

I dag bliver blodprøveblanketterne overført papirløst, og borgeren kan se prøveresultatet på sundhed.dk. Det er også muligt at afholde videokonferencer. Borgerne kan måle blodtryk o.a. i hjemmet og indsende data via sikre forbindelser, så sundhedspersonalet på sygehuset og i den kommunale hjemmepleje kan se målingerne.

Samtidig er informationsteknologi taget i brug på områder, som man næppe drømte om i begyndelsen af 90’erne. For eksempel anvendes videomøder til sprogtolkning på hospitalerne, den kommunale hjemmesygeplejerske kan hente specialistviden om sårbehandling via telemedicinsk samarbejde, og borgerne kan kommunikere digitalt med egen læge om tidsbestilling, receptfornyelse og prøvesvar.

De digitale muligheder synes uendelige. Udfordringen består derfor i nøje at vurdere nytten af de nye digitale løsninger i forhold til borgernes forventninger, den kliniske hverdag, de juridiske rammer og sundhedsvæsenets udfordringer. For at finde de gode løsninger samarbejder vi tæt med alt fra klinikere og myndigheder til sundhedspersonale, it-leverandører og patientforeninger.